Temadag om porteføljestyring og programledelse

Netværk om obligatorisk digital selvbetjening

Tid: 

20. januar 2014 - 9:30 til 16:00

Sted: 

KL-huset, Weidekampsgade 10, 2300 København S

Tilmelding: 

Ikke længere mulig.

Porteføljestyring

Anledningen til at etablere porteføljestyring i kommunerne har aldrig været større, da mængden af interne it-udviklingsprojekter i kommunen er stigende og i disse år får følgeskab af de mange digitaliseringsprojekter fra den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi, heriblandt selvbetjeningsløsningerne fra bølgeplanen. 

Den stigende mængde it-udviklingsprojekter og krav om større fokus på gevinstrealisering har fået en række kommuner til at efterspørge input til, hvordan de bedre kan styre, lede og organisere it-udviklingsaktiviteterne, så der kan foretages en tværgående strategisk vurdering og prioritering heraf. 

KOMBIT har på det grundlag gennemført et projekt i samarbejde med en række kommuner, der stiller skarpt på potentialerne ved at indføre porteføljestyring, hvad det kræver af kommunen for at komme i gang og konkrete værktøjer til at komme i gang. Resultaterne og det bagvedliggende materiale er tilgængeligt på www.kombit.dk/portefoeljestyring.

KOMBIT’s projektleder Nils Thor Rosted præsenterer om formiddagen resultaterne fra projektet og anviser veje til, hvordan man som kommune kan komme i gang med porteføljestyring. Herefter fortæller Jim H. Staffensen, direktør for Social, Sundhed og arbejdsmarked i Assens Kommune om kommunens arbejde med porteføljestyring. Jim har direktøransvar for porteføljestyring og kommer omkring, hvad det har krævet at komme i gang, hvilke potentialer porteføljestyring giver i kommunen nu og på sigt samt gode råd og opmærksomhedspunkter til deltagerne. 

Programledelse

Programledelse har fokus på at skabe og sikre gevinster på tværs af projekter gennem skabelse af sammenhæng og koordinering. Henrik Bachman, der er partner i Implement, har en omfattende erfaring og indsigt i såvel teori som praksis om emnet. Han vil give et oplæg på god praksis og måder at komme i gang på. Han vil også fortælle om et nyt netværk om projektporteføljestyring og programledelse, som KL søsætter i samarbejde med Implement.

Herefter vil Vibeke van der Sprong, IT-chef i Frederiksberg Kommune, fortælle om, hvordan kommunen arbejder med programledelse i fht IT- og digitaliseringsprojekter, og hvilke erfaringer man har gjort.