Kommunernes KOMBIT-dag for region Midt- og Nordjylland

KOMBIT inviterer alle kommuner til en spændende netværksdag i monopolbruddets tegn.

Tid: 

13. juni 2013 - 9:00 til 15:00

Sted: 

Best Western Golf Hotel Viborg og Golf Salonen A/S, Randersvej 2, 8800 Viborg

Målgruppe: 

Kommunernes it- og digitaliseringschefer, økonomidirektører, projektledere for KOMBITs projekter samt projektkonsulenter.

Tilmelding: 

Hver kommune kan deltage med tre personer, og I skal tilmelde jer individuelt.

Det er nu og fremadrettet, at vi tegner og fastlægger de næste mange års it-udvikling i kommunerne. Kravspecifikationerne for støttesystemerne i den Fælleskommunale Rammearkitektur og for fagsystemerne er ved at blive fastlagt, og vi tager dermed hul på et paradigmeskifte i forhold til hele den kommunale systemportefølje.

I KOMBIT ønsker vi at mødes med kommunerne for sammen at samle trådene på de mange initiativer og aktiviteter, som vi har i fællesskab.

Derfor inviterer KOMBIT nu til den første ”Kommunernes KOMBIT-dag”. Dagen, som vil stå i monopolbruddets tegn, skal være med til at overblik over vores arbejde med monopolbruddet, og bidrage til større klarhed over processen og projektarbejdet. Samtidig lægger dagen op til at der kan dannes nye netværk og dele erfaringer på tværs af kommunerne.

Kommunernes KOMBIT-dag vil om formiddagen omhandle KOMBITs arbejde med monopolbruddet og have fokus på at skabe et overblik over, hvor kommunerne og KOMBIT står i dag – og ikke mindst, hvor vi sammen er på vej hen. Om eftermiddagen vil vi dykke ned i tre konkrete spor, der alle omhandler forskellige tiltag, der kan være understøttende i kommunernes fremadrettede arbejde med lokal implementering og gevinstrealisering af monopolbruddet.

Program

Formiddagen står i monopolbruddets tegn, mens eftermiddagen giver mulighed for at følge forskellige spor - dem kan du læse mere om her.

Kl. 9.00-9.30: Morgenmad og indskrivning
Kl. 9.30-10.00: Velkomst og introduktion til dagen v/KOMBITs direktion
Kl. 10.00-11.30: Monopolbrud v/ chefkonsulent og programleder Morten Hass
  • Status og tidsplan: hvor er projekterne nu og hvornår er vi i mål?
  • Proces: hvordan gør vi og hvordan er kommunerne involveret?
  • Netværk: hvad er mulighederne for at indgå i netværk?
  • Serviceplatform: hvilke data udstilles og hvornår?
Kl. 11.30-12.30: Frokost og netværk

Kl. 12.30-14.00: De tre spor

 

  1. Den fælleskommunale drejebog for monopolbrud v/ seniorkonsulent
    Nils Rosted
  2. Leverandørstyring v/ leverandørchef Jesper Bo Seidler
  3. Organisatorisk indvirkning af digitalisering v/ en kommunal repræsentant
Kl. 14.00-14.15: Pause
Kl. 14.15-14.45: Opsamling på de tre spor
Kl. 14.45-15.00: Opsamling på dagen og afslutning

Seneste mulighed for tilmelding er fredag d. 24. maj.

Vi ser frem til at byde jer velkommen til en spændende dag!