Kan du sove trygt om natten? – gå med på CyberSecurityWalk

Mød op til vores CyberSecurityWalk og få en snak med politikere, fagfolk, cyberlandsholdet og borgere om, hvordan vi kan beskytte os.

Tid: 

16. juni 2023 - 12:30 til 13:15

Sted: 

Folkemødet i Allinge - J30 Check point One (Forsvarsakademiets lastvogn, der vil holde bag Netto - Kæmpestranden)

Mødetid kl. 12:15.

Målgruppe: 

Alle - politikere, fagfolk og borgere, som har interesse i Cybersikkerhed.

Tilmelding: 

Ingen tilmelding - man møde bare op ved J30 (Forsvarsakademiets lastvogn bag Netto)

Stat og kommuner gør meget for, at du trygt kan ramme puden ved sengetid. Men du kan selv bidrage.

Mørke kræfter presser dagligt stat, kommuner, virksomheder og helt almindelige borgere i vores land. Kan du sove trygt om natten og håbe på, at de data, som det som offentlige opbevarer om dig, ikke kommer i de forkerte hænder hos hackere eller fremmede statsmagter?

På vandringen gennem Allinge by kan du blandt flere tale med politikere, cyberlandsholdet, fagfolk og borgere om, hvordan cyberkriminalitet kan ramme alle danskere i hverdagen – som enkeltpersoner og som samfund – og om, hvad vi kan gøre for at passe på os selv.

Konsekvenserne ved et hackerangreb kan være fatale. Et angreb kan i et gennemdigitaliseret land som vores lamme store dele af den it-infrastruktur, som fx. udbetaler penge til offentlige ydelser og indeholder sårbare oplysninger om borgerne, og måske tømmer din bankbog eller stjæler din identitet, og du kan intet stille op – eller kan du?

DI Digital, KL og KOMBIT inviterer til CyberSecurityWalk. Snør ’sikkerhedsskoene’ og gå med! Vi starter ved Check Point One (J30).

Deltagere:

  • Martin Damm, borgmester i Kalundborg og bestyrelsesformand i Kommunernes Landsforening
  • Jens Myrup Pedersen Professor, Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet og landstræner for Cyberlandsholdet
  • Michael Holm, adm. direktør i Systematic A/S
  • Kristian Vengsgaard, adm. direktør i KOMBIT
  • Marie Damborg Hald, direktør for Public Sektor i Microsoft
  • Christian Harsløf, direktør for digitalisering i Kommunernes Landsforening
  • Signe Lynggaard Madsen, adm. direktør i SKI
  • Peter Kram, Kommunaldirektør i Haderslev Kommune
  • Michael Ørnø, adm. direktør i Statens IT
  • Andreas Esbersen, Digitaliseringspolitisk chef i DI Digital
  • Mette Lindstrøm Lage, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen
  • Ruth Wisborg, executive vice president for Digital Transformation Services i KMD
  • Peter Troels Brahe, senior director for Cybersecurity i KMD
  • Ricky Thyssen Johannsen Sander, senior director for Digital Transformation Services i KMD
  • Michael Wätjen, partner i Nine og bestyrelsesmedlem i IT-Branchen
  • Mikkel Storm Jensen, Major, Msc. Phd. i Forsvarsakademiet
  • Thomas G. Nielsen, Oberstløjtnant i Forsvarsakademiet
  • Jeppe Teglskov, Militærforsker i Forsvarsakademiet
  • Heidi Ann Dearman¸ specialanklager hos Rigsadvokaten, Anklagemyndigheden 
  • Henrik Bodskov, adm. direktør i Aeven
  • Charles Nielsen, direktør for infrastruktur i Trefor
 

Kontakt

Sekretariatschef, Sekretariat & Styring
3334 9489