Tid:
Sted:
KOMBIT, Halfdansgade 8, 2300 København S
Målgruppe:
Alle potentielle leverandører af præsentationslag til FLIS-data
Tilmelding:
Tilmeld dig senest den 19. juni via dette link
FLIS er en fælleskommunal løsning til benchmark- og ledelsesinformation. Med FLIS kan kommunen benchmarke internt og mod andre kommuner, geografiske regioner og landsgennemsnit. FLIS-data kan desuden nedbrydes til den enkelte kontering eller individ, så der kan kobles mellem kommunens strategiske mål og de faktiske indsatser.
FLIS består i dag af et datawarehouse, hvorfra kommunerne kan hente data til integration i eget ledelsesinformationssystem samt et præsentationslag, hvor kommunerne kan trække rapporter, finde nøgletal, benchmarke mv.
Primo 2018 udfases FLIS-præsentationslag og de kommuner, der ikke allerede har integreret FLIS-data i eget ledelsesinformationssystem, er i gang med at overveje hvilket fremtidigt præsentationslag, de skal anvende til at bearbejde og præsentere FLIS-data i. I den forbindelse afholder KOMBIT informationsmøde for alle interesserede leverandører af præsentationslag til FLIS-data.
Mødets indhold og formål
På mødet vil vi fortælle om opbygningen af FLIS, herunder hvilke data der findes i FLIS, samt hvordan de kan tilgås. Under mødet drøfter vi planerne for udfasning af det eksisterende præsentationslag og transition til den nye løsning.