FAQ om funktionalitet i Kommunernes Pensionssystem

Find svar på dine spørgsmål om funktionalitet i Kommunernes Pensionssystem

På denne side kan du få svar på spørgsmål om funktionalitet i Kommunernes Pensionssystem.

Har du spørgsmål, der ikke fremgår af listerne? Så send en mail til socialpension@kombit.dk.

Denne FAQ indeholder spørgsmål/svar inden for følgende emner:

Oplysninger fra UDK
Udbetalinger og træk
Overbliksbilledet
Administration
Integrationer
Selvbetjening og tillæg
Nuværende funktioner der udfases
Informationer fra KP Basis
Breve
Systemadministration
Finansiering af KP
Oplysninger fra UDK
Kan man se borgerens udbetaling af pension, som er foretaget af UDK? (1/4-2021)

Ja, man vil kunne se både brutto og netto i KP Basis, som man kan i KMD SPK i dag.

Vil vi kunne se flere oplysninger fra UDK i KP Basis, end vi kan i KMD SPK? (1/4-2021)

Nej, kommunerne vil i udgangspunktet have adgang til de samme data, som de har i KMD SPK, så kommunerne kan løse deres arbejdsopgaver som i dag. Kommunerne vil dog få adgang til nettobeløb (18 måneder tilbage) og udbetalinger til kommunen i forbindelse med administration vil være synlige.

Udbetalinger og træk
Hvis jeg laver en fejl og allerede har kvikudbetalt tilskud, kan jeg så tilbagekalde dem? (1/4-2021)

Kvikudbetalinger bliver afviklet 1 gang dagligt (tidspunktet ligger ikke fast, men afhænger af tidsfrist for at nå en udbetaling dagen efter). Når udbetalinger har fundet sted, skifter udbetalingen status. Indtil da, vil man kunne annullere udbetalingen i KP.

Vil det fortsat være muligt at foretage træk i pension på serviceydelser, dvs. hvor kommunen har beregnet egenbetalingen og vil indeholde det i pensionen (med fuldmagt fra borgeren)? (1/4-2021)

Ja, KP Basis vil på samme måde som KMD SPK understøtte oprettelse af træk for serviceydelser. Både som manuelt oprettede enkelttræk, masseindberetning og ved filoverførsel fra serviceleverandørerne.

Overbliksbilledet
Hvis en borger afgår ved døden vil det så stå allerøverst og fremhævet? (1/4-2021)

Ja, ved dødsfald og forsvinding vil der blive vist et banner øverst på skærmen.

Vil det være muligt at fremhæve udvalgte oplysninger på overbliksbilledet? (1/4-2021)

Nej, det vil ikke være muligt at fremhæve udvalgte oplysninger på overbliksbilledet, men der er prioriteret i oplysningernes rækkefølge for hhv. personoplysninger og pensionsoplysninger på overbliksbilledet.

Administration
Kan kommunerne oprette administrationssager i KP? (1/4-2021)

Kommunen kan oprette en administrationssag i KP Basis til at holde journal og dokumenter, hvis kommunen ønsker det, men selve håndteringen af udbetalingerne sker i KY. Det er valgt kun at udvikle selve administrationsmodulet ét sted for at mindske udviklingsomkostningerne, så samme funktionalitet ikke skulle udvikles to gange.

Integrationer
Kommer der en direkte integration mellem KY og KP? (1/4-2021)

Nej, der er ikke nogen direkte integration mellem KP Basis og KY. Når UDK's udbetalinger er sat under administration bliver denne oplysning direkte tilgængelig for KY.

Bliver det muligt at få oplysninger direkte fra Sygeforsikring "danmark"? (1/4-2021)

Det er ikke en del af KP Basis, men det kunne være en udviklingsmulighed senere, hvis Sygeforsikring danmark er interesseret, og hvis kommunerne ønsker at prioritere det i forbindelse med videreudviklingen i 2022-2024. 

Selvbetjening og tillæg
Afløser den kommende løsning kommunernes selvbetjeningsløsninger?

Nej, den kommende løsning KP Basis er ikke en erstatning for kommunernes selvbetjeningsløsninger. Kommunerne skal fortsat stille selvbetjeningsløsninger til rådighed for borgerne.

Er der truffet beslutning om ikke at tilføje ansøgning og udbetaling af helbredstillæg og udvidet helbredstillæg i løsningen (erstatning af Opus Lex og EG On)? (1/4-2021)

Det er tidligere besluttet i den kommunale arbejdsgruppe og i den kommunale styregruppe, at selvbetjeningsdelen til ansøgning om helbredstillæg mv. ikke bliver en del af Kommunernes Pensionssystem. Her er der i dag andre løsninger, der understøtter dette. I forhold til sagsbehandlingsdelen vil det kunne blive en del af KP efter KP Basis. (læs mere her: https://kombit.dk/nyheder/helbredstill%C3%A6g-og-personligt-till%C3%A6g-h%C3%A5ndteres-fremover-i-social-pension-kommune)

Vil der fortsat være mulighed for udskrive helbredstillæg til pensionisterne ? (1/4-2021)

Ja, det vil der.

Bliver der mulighed for at se historisk helbredstillægsprocent (til brug for refusion af helbredstillæg til borger)? (1/4-2021)

Ja, der vil være historik på både personlig tillægsprocent fra UDK og helbredstillægsprocenten. Derudover vil der være en hændelseslog, som gemmer beskeder fra UDK og sagsgrundlag, der gemmer helbredstillægsprocenten ved relevante afgørelser.

Kan KP arbejde sammen med Opus Lex? (1/4-2021)

Det er ikke en del af KP Basis, men etablering af integration til selvbetjeningsløsningerne kan blive en del af KP, hvis kommunerne ønsker at prioritere det i forbindelse med videreudviklingen i 2022-2024. 

Vil digitale ansøgninger lægge sig som opgaver i KP Basis, ligesom de gør i KY? (1/4-2021)

Nej, integration til digital post og/eller direkte til selvbetjeningsløsningerne er ikke en del af KP Basis, men det kan blive en del af KP, hvis kommunerne ønsker at prioritere det i forbindelse med videreudviklingen i 2022-2024. Dermed vil digitale ansøgninger blive oprettet direkte som opgaver.

Nuværende funktioner der udfases
Vil obligatoriske ydelser være en del af KP Basis? (1/4-2021)

Obligatoriske ydelser (OY) er et modul i KMD SPK, der kræver særskilt tilslutning. Det dækker over beregning af egenbetaling for institutionspladser administreret af kommunen, samt oprettelse af træk til indeholdelse af disse beløb.
De obligatoriske ydelser vil ikke være en del af KP Basis, men det kan blive en del af KP, hvis kommunerne ønsker at prioritere det i forbindelse med videreudviklingen i 2022-2024.

Informationer fra KP Basis
Vil oprettede sager blive vist i SAPA og vil de være indgå i "Borgerblikket"? (1/4-2021)

Sager i KP Basis vil blive lagt i indekserne og kan dermed udstilles i SAPA. Det er ikke besluttet om pensionssager skal udstilles på Borgerblikket, men det vil være muligt.

Bliver der mulighed for at lave udtræk til aktindsigt og registerindsigt? (1/4-2021)

Ja, der bliver mulighed for udtræk af hændelser, journalnotater og dokumenter.

Kan man se en log i det nye system? (1/4-2021)

Der bliver ført hændelseslog på både sag og borger, samt i systemet generelt til revisionsformål.

Breve
Vil der ligge standardbreve i KP Basis? (1/4-2021)

Der vil ligge nogle få standardbreve i KP Basis. Det vil hovedsagligt dreje sig om de breve, som dannes i KMD SPK. Kommunerne vil selv kunne tilrette de eksisterende brevskabeloner og oprette nye brevskabeloner.

Systemadministration
Vil det være muligt at danne logudtræk for en systemadministrator til brug for stikprøver (GDPR opgave) (1/4-2021)

Der bliver understøttelse af en revisionslog til kontrol af brugen af systemet.

Finansiering af KP
Hvordan finansieres videreudviklingen efter KP Basis? (1/4-2021)

I den business case, der ligger til grund for kommunernes tilslutningsaftale på Kommunernes Pensionssystem, er der reserveret midler til at dække den udgift der vil være til udvikling af ny funktionalitet efter KP Basis. På nuværende tidspunkt er der udmeldt en pris på 8,20 kr. i KL's budgevejledning. Den endelige bliver udmeldt i juni 2021. Forventningen er, at prisen vil være inden for rammerne af tilslutningsaftalen, hvor prisen er sat til at være mellem 7,50 kr. og 8,50 kr. pr. borger. Den endelige pris fastholdes frem til 2024.